-
1 åstadkomma
uregelmæssigt verbum1. udføre, skabe, gøreVad har biståndet åstadkommit och hur kan det mätas?
Hvad har bistandshjælpen skabt, og hvordan kan det måles?
2. afstedkomme, fremkalde, medføre, være årsag til m.m. -
2 åstadkomma
uregelmæssigt verbum1. udføre, skabe, gøreVad har biståndet åstadkommit och hur kan det mätas?
Hvad har bistandshjælpen skabt, og hvordan kan det måles?2. afstedkomme, fremkalde, medføre, være årsag til m.m. -
3 komma
I substantiv1. komma(tegn)II uregelmæssigt verbum1. kommeMamman kommer från Slovakien, pappan från Grekland
Moren kommer fra Slovakiet, faren fra Grækenland
3. vil, skal + infinitiv (om noget fremtidigt)4. få til at5. komme/havne (om placering)6. komme, få orgasmeKomma sig av något: Det kommer sig av att...
Bero på noget: Det beror på at...
Det, der vil ske
Det var lige det, jeg ville sige (snakke om)
Hur kommer det sig att...?
Hvordan kan det være, hvad beror det på?
Kom inte och säg att...!
Kom ikke her og sig at...!
När allt kommer omkring...
Når man nu tænker sig om...
Kom an! Sätt igång och slåss!
Kom an!
-
4 komma
I substantiv1. komma(tegn)II uregelmæssigt verbum1. kommeMamman kommer från Slovakien, pappan från Grekland
Moren kommer fra Slovakiet, faren fra Grækenland3. vil, skal + infinitiv (om noget fremtidigt)4. få til at5. komme/havne (om placering)6. komme, få orgasmeSærlige udtryk:Komma sig av något: Det kommer sig av att...
Bero på noget: Det beror på at...Det, der vil skeDet var lige det, jeg ville sige (snakke om)Hur kommer det sig att...?
Hvordan kan det være, hvad beror det på?Kom inte och säg att...!
Kom ikke her og sig at...!När allt kommer omkring...
Når man nu tænker sig om...Kom an! Sätt igång och slåss!
Kom an! -
5 kommen
kommen v/i (L; sn) komme;gegangen (gelaufen, geritten, gefahren) kommen komme gående (løbende, ridende, kørende);kommen lassen hente, lade komme;zu kurz kommen komme til kort;jemandem teuer zu stehen kommen blive én en dyr ( oder alvorlig) sag;wie es gerade kommt som det falder sig;ihm kam der Gedanke han fik ideen (til);an Land kommen komme i land;ich komme an die Reihe det er min tur;an den Tag kommen komme for dagen;vor(s) Gericht kommen komme for retten;zur Sprache kommen komme på tale -
6 bjälke
substantiv1. bjælkeHur kommer det sig att du ser grandet (flisan) i din broders öga, men inte ser grandet i ditt eget?
Hvordan kan det være, at du ser splinten i din broders øje, men ikke ser bjælken i dit eget? (Lukas evang., kap. 6)Sammensatte udtryk:golvbjälke; snedbjälke; takbjälke
gulvbjælke; skråbjælke; tagbjælke -
7 как
konj. fra, adv. hvor, adv. hvordan, adv. hvorledes, konj. ligesom, konj. siden, adv. sikket, konj. som* * *adv1 hvordan, hvorledesкак Вы поживаете? hvordan har De det? hvordan lever De? hvordan går det?как сказать по-русски? hvad hedder det på russisk? hvordan ell. hvad siger man på russisk?вот как! nå sådan! ja så!2 hvor;как долго? hvor længe?3 (udbrud) hvor, sikke, som, så; hvordan, hvorledes;как давно! hvor er det længe siden!как здесь хорошо! sikke ell. så rart her er! som her er rart!как я рад! hvor er jeg glad!4 (sammenligning) som; end;как говорят som man siger;как например som f eksбольше некому, как тебе jeg ikke andre end dig ( f eks at sige det til)он такой же, как раньше han er den samme som før5 om visse tidsforhold f eksкак вспомнишь, страшно становится når jeg kommer til at tænke på det, bliver jeg ilde til modeне успел...,как...nåede ikke..., før(end)...6 fremhæver det der pludselig skerона как кричит! pludselig gav hun et (vældigt) skrig fra sig!7 en række faste forb f eksа как же! ja, hvad ellers?как бы не я боюсь, как бы он не стал ругаться jeg er bange for at han begynder at skælde udкак бы не так det bliver der ikke noget af, den går ikkeкак бы то ни было hvad der end sker ell. måtte ske, under alle omstændighederкак быть? hvad nu?как вдруг (da der) pludselig ell. lige med etкак ни прошу, не идёт ligemeget hvor mange gange jeg beder ham, så kommer han ikkeкак ни говори, она права du kan sige hvad du vil, men hun har nu retпиши как можно чаще skriv så ofte som muligt, så tit du kanкак нельзя лучше bedst muligt, så godt som overhovedet muligtкак раз: 1) как раз в мой день рождения lige netop på min fødselsdag 2) костюм мне как раз habitten passer mig lige nøjagtigtкак так? hvad skal det sige?как...,так и... såvel...som, både...ogкак только aldrig ell. lige så snart. -
8 ligga
uregelmæssigt verbum1. liggeLigga i sängen, ligga på magen, ligga på rygg
Ligge i sengen, ligge på maven, ligge på ryggen
Kristianstad ligger i Skåne (udt.: krischannsta)
3. om placering på skala, i konkurrencer m.m.5. ligge og + betonet verbum (udsagnsord)Jag ligger och läser, du ligger och solar, hon ligger och drömmer
Jeg ligger og læser, du ligger og tager solbad, hun ligger og drømmer
Ligga bra (väl) till, ligga illa (risigt) till (ha en viss placering)
Have en god udgangsposition (være populær), have en dårlig udgangsposition (ikke være populær) (have en vis placering)
Det ligger någon i fatet: Det ligger Gunilla i fatet att hon är lite långsam
Det hæmmer nogen, det er ikke til nogens fordel: Det hæmmer G., at hun er lidt langsom
Hur ligger det till?, hur ligger landet?
Hvordan er det? hvordan forholder det sig?
-
9 ligga
uregelmæssigt verbum1. liggeLigga i sängen, ligga på magen, ligga på rygg
Ligge i sengen, ligge på maven, ligge på ryggenKristianstad ligger i Skåne (udt.: krischannsta)
3. om placering på skala, i konkurrencer m.m.5. ligge og + betonet verbum (udsagnsord)Jag ligger och läser, du ligger och solar, hon ligger och drömmer
Jeg ligger og læser, du ligger og tager solbad, hun ligger og drømmerSærlige udtryk:Ligga bra (väl) till, ligga illa (risigt) till (ha en viss placering)
Have en god udgangsposition (være populær), have en dårlig udgangsposition (ikke være populær) (have en vis placering)Det ligger någon i fatet: Det ligger Gunilla i fatet att hon är lite långsam
Det hæmmer nogen, det er ikke til nogens fordel: Det hæmmer G., at hun er lidt langsomDet er moderne, typisk for samtidenHur ligger det till?, hur ligger landet?
Hvordan er det? hvordan forholder det sig? -
10 wie
wie viel hvor meget;wie geht's? hvordan går det?, hvordan har De ( oder du) det?;wie (bitte)? hvad behager?;wie heißt er? hvad hedder han?;wie spät ist es? hvad er klokken?;wie gesagt som sagt;wie sieht er aus! sikken han ser ud!;und wie! det kan De tro! -
11 liknöjd
adjektiv1. ligeglad, helt uinteresseretHur kan man vara så liknöjd om hur gamla har det nuförtiden?
Hvordan kan man være så ligelad med hvordan de ældre har det i dag? -
12 poäng
substantiv1. point (sport, spil og leg)Hur många akademiska poäng har du?
Hvor mange akademiske point har du? (1 point=1 uges studier på heltid)
En fördjupad kurs i ämnet ledarskap kan ge upp till 40 poäng (40 p.)
3. pointe, det sjove i en historieI. fatter aldrig pointen
4. meningen med at gøre noget, meningen med at noget findesVad är poängen med psykoanalys - tala om det för mej!
Hvad er egentlig meningen med psykoananlyse - fortæl mig det!
5. point i udvidet betydn.Hur går det med mina pensionspoäng om jag väljer att vara hemma några år när barnen är små?
Hvordan går det med mine pensionspoint, hvis jeg vælger at gå hjemme nogle år mens børnene er små?
poängbedömning; poängberäkning; poängfördelning
pointbedømmelse; pointberegning; poängfordeling
Samle point, få fordele, fremstille sig selv i et gunstigt lys
-
13 poäng
substantiv1. point (sport, spil og leg)Hurra, jag fick full poäng!
Hurra, jeg fik fuld point!Hur många akademiska poäng har du?
Hvor mange akademiske point har du? (1 point=1 uges studier på heltid)En fördjupad kurs i ämnet ledarskap kan ge upp till 40 poäng (40 p.)
Et masterprogram der giver 120 universitetspoint (d.s. som högskolepoint)3. pointe, det sjove i en historieI. fatter aldrig pointen4. meningen med at gøre noget, meningen med at noget findesVad är poängen medpsykoanalys - tala om det för mej!
Hvad er egentlig meningen med psykoananlyse - fortæl mig det!5. point i udvidet betydn.Hur går det med mina pensionspoäng om jag väljer att vara hemma några år när barnen är små?
Hvordan går det med mine pensionspoint, hvis jeg vælger at gå hjemme nogle år mens børnene er små?Sammensatte udtryk:poängbedömning; poängberäkning; poängfördelning
pointbedømmelse; pointberegning; poängfordelingSærlige udtryk:Samle point, få fordele, fremstille sig selv i et gunstigt lys -
14 skit
substantiv1. afføring2. skidt, snavs3. noget værdiløst, negative foreteelser, usympatiske personer m.m.Hur kan du gilla den där typen, han är en stor skit!
Hvordan kan du synes, at den fyr er okay, han er ikke en skid værd!
4. kritik, skældudB. fik meget kritik for sin nye roman
5. smule, døjtI. ved ikke en døjt om den nye musik
6. type, person (også om børn)En sån liten skit!
Sikke en lille en!
hundskit; koskit; myggskit
hundelort; kokage; myggelort
Snacka (prata) skit om någon, snacka med skit i munnen
Sige noget ondskabsfuldt om nogen, bagtale nogen
Vinde over nogen, besejre nogen
Skit samma (samma skit, skit the same)
Skidt med det, det spiller ingen rolle, det er ligemeget
Hvad som helst, selv om det er noget skidt
Alt, det hele
-
15 skit
substantiv1. afføring2. skidt, snavs3. noget værdiløst, negative foreteelser, usympatiske personer m.m.Hur kan du gilla den där typen, han är en stor skit!
Hvordan kan du synes, at den fyr er okay, han er ikke en skid værd!4. kritik, skældudB. fik meget kritik for sin nye roman5. smule, døjtI. ved ikke en døjt om den nye musik6. type, person (også om børn)En sån liten skit!
Sikke en lille en!Sammensatte udtryk:hundskit; koskit; myggskit
hundelort; kokage; myggelortSærlige udtryk:Snacka (prata) skit om någon, snacka med skit i munnen
Sige noget ondskabsfuldt om nogen, bagtale nogenVinde over nogen, besejre nogenSkit samma (samma skit, skit the same)
Skidt med det, det spiller ingen rolle, det er ligemegetHvad som helst, selv om det er noget skidtAlt, det hele -
16 husgud
substantiv1. husgud, beundringsværdig personLuther, Freud, Mao - är det några av dina husgudar? - Nej tack, hur kan du överhuvudtaget tro nåt sånt (något sådant)!
L., F., M. - er det nogen af dine husguder? - Nej tak, hvordan kan du overhovedet tro det!2. husets skytsgud i det antikke Rom (religion, mytologi m.m.) -
17 provare
substantiv1. person der afprøver/tester noget (almindeligt i sammensætninger)Hur är det, kan vi lita på bilprovaren?
Hvordan er det nu, kan vi stole på bilinspektøren?Certifierade ostprovare - vi är totalt 10 (tio) st som blivit utvalda till detta hedersuppdrag
Certificerede ostekendere - vi er i alt 10 st., der har fået det her hæderfulde opdrag, vi er blevet valgt til det -
18 förena
verbum1. forene, skabe forbindelse til, binde sammen m.m.Hur klarar du att förena (man och barn) med karriären?
Hvordan kan du forene privatlivet (mand og børn) med karrieren?
2. kombinereForene sig, danne gruppe
Vara förenat med något: Det är förenat med mycket slit att starta eget
Være forenet med noget: Det giver meget slidsomt arbejde at starte et eget firma
Förenta Nationerna, FN
De Forenede Nationer, FN
-
19 förena
verbum1. forene, skabe forbindelse til, binde sammen m.m.Hur klarar du att förena (man och barn) med karriären?
Hvordan kan du forene privatlivet (mand og børn) med karrieren?2. kombinereSærlige udtryk:Forene sig, danne gruppeVara förenat med något: Det är förenat med mycket slit att starta eget
Være forenet med noget: Det giver meget slidsomt arbejde at starte et eget firmaFörenta Nationerna, FN
De Forenede Nationer, FN -
20 lager
I substantiv1. laurbær, laurbærtræ (botanik)Særlige udtryk:Høste (vinde) laurbær, få ros, vinde ære og berømmelseII substantiv1. lyst ølIII substantivFinns det flera skor i denna storleken på lagret?
Er der (har I) flere sko i denne størrelse på lageret (på lager)?2. lager, forrådHur är det med oljelagren? Stiger eller sjunker dom?
Hvordan er det med olielagrene? Vokser de eller bliver de mindre?3. lag, (tynd) masse4. del af maskine, leje (fx kugleleje)Sammensatte udtryk:glidlager; kullager; vevlager
glideleje; kugleleje; krumtaplejeSærlige udtryk:Folket, den store masse modsat eliten
См. также в других словарях:
§ 15. Almindelige retningslinjer — Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg (jf. § 57. Bindestreg) sidst på linjen. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. § 6. Apostrof.7 og § 60. Skråstreg.6 … Dansk ordbog
Uxmal — er en stor præ columbiansk maya ruinby i staten Yucatán i Mexico. Den ligger 78 km syd for Mérida (110 km fra Mérida på landevej 261 til Campeche). Uxmal udtales Uush mahl . Stednavnet er præ columbiansk og de fleste mener, at det er et… … Danske encyklopædi
Idioma danés — Danés Dansk Hablado en Dinamarca Islandia … Wikipedia Español
§ 42. Forkortelsespunktum — Denne paragraf indeholder hovedreglerne for hvordan man bruger forkortelsespunktum, men giver i øvrigt ikke udtømmende regler for brugen af dette tegn. Hvad angår brugen af punktum i bestemte forkortelser, kan det tilrådes at søge oplysninger… … Dansk ordbog
Jaysuma Saidy Ndure — Infobox Athlete playername= Jaysuma Saidy Ndure country= Gambia ( 2006) Norway (2006 ) alias= club= IL i BUL datebirth= 1 July 1984 placebirth= Bakau, Gambia height= weight= turnedpro= retired= pb= 60 m: 6.55 s (2008) 100 m: 10.01 s (2008) 200 m … Wikipedia
Lagermand Lundme — Tomas Lagermand Lundme (* 1973) ist ein Autor und bildender Künstler aus Dänemark. Ausbildung an der Theaterschule 1993, Artistenschule 1996, Verfasserschule 1998 und det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Neben seinen belletristischen Arbeiten… … Deutsch Wikipedia
Lundme — Tomas Lagermand Lundme (* 1973) ist ein Autor und bildender Künstler aus Dänemark. Ausbildung an der Theaterschule 1993, Artistenschule 1996, Verfasserschule 1998 und det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Neben seinen belletristischen Arbeiten… … Deutsch Wikipedia
Tomas Lagermand Lundme — (* 1973) ist ein Autor und bildender Künstler aus Dänemark. Ausbildung an der Theaterschule 1993, Artistenschule 1996, Verfasserschule 1998 und det Kongelige Danske Kunstakademi 2002. Neben seinen belletristischen Arbeiten schreibt er für die… … Deutsch Wikipedia
Geografi — er studiet af overfladen af jorden. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ( jorden ) og graphein ( at skrive ). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det … Danske encyklopædi
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia